Fodermidler

Anvendelse af marine produkter som husdyrfoder vil indlysende bidrage til at nedbringe konkurrencen mellem husdyr og mennesker om terrestriske fødeemner, samtidigt med at høst af marine ”afgrøder” potentielt kan medvirke til en mere effektiv recirkulering af næringssalte såsom N og P, som udledes til vores vandområder

Lovkravet om MFO afgrøder forøger udbuddet af efterafgrøder som muligt foderemne. Beregninger viser, at hvidkløver og kløvergræs bør foretrækkes til lam for at sikre høj tilvækst. Derimod passer efterafgrøder som olieræddiker, gul sennep godt til får. De lovbestemte efterafgrøder kan være et godt bud på at sikre forsyningen af foder om vinteren.

Gode perspektiver i rødkløver til får Den afledte effekt af rødkløver i græsblandinger til får og geder er højere udbytter. Det vil være med til at sikre selvforsyningen og mulighed for produktion af et større antal økologisk lam. Et nyt forsøg skal nedtone rødkløverskrækken hos fåreavlere.

Lad os slå det helt fast, at fårene kan godt lide hvidkløver og at de tåler det forbavsende godt, trods det høje proteinindhold. Kort sagt: får og lam stortrives på det. Her i Sydsjælland hvor der dyrkes en del hvidkløver til frø bruger vi fårene til at græsse disse frøkløvermarker ned i foråret frem til 5. – 10. juni.

Fårene går direkte efter urterne, når de bliver lukket ud på græsmarken. Og der er ikke bare tale om en lækkerbisken men også et godt tilskud af vitaminer og mineraler. Der er flere fordele ved at så urter i græsmarken, og erfaringer fra økologiske mælke- og kødproducenter viser, at urterne medvirker til øget sundhed og velvære hos dyrene. De er glade for de fleste urters smag, og den gode smag fremmer ædelysten og øger den samlede foderindtagelse. Dertil kommer urternes indhold af vitaminer og mineraler, som er med til at forbedre sundheden.

Hestebønner er en gammel kulturplante der har været dyrket siden oldtiden. Hestebønner efterspørges i store dele verden, på grund bønnernes mange gode egenskaber. Hestebønner er i lighed med andre bælgfrugter rige på proteiner, fibre, jern, magnesium, zink og B-vitaminer.

Med 150.000 ha majs i Danmark er majsensilage et vigtigt grovfoder til malkekøer og dermed et tilgængeligt fodermiddel for mange lammeproducenter. I Sverige dyrkes væsentlig mindre majs til majsensilage pga. det koldere klima og omfanget er kun på 20.000 ha . Majs høstes typisk i oktober i Danmark, men pga. af den større risiko for tidlig nattefrost i Sverige, høster man her ofte allerede i slutningen september eller tidligt i oktober måned. Ved tidlig høst er kolberne typisk ikke fuldt udviklede.