Hvad vil vi

Team Fårerådgivning vil gerne formidle faglig viden bredt til alle fåreavlere. Og meget gerne i samvirke med de foreninger, som organiserer fåreavlerne.

I fællesskab via Team Fårerådgivning formidler vi viden til fåreavlere via:

  • Magasinet Nyt om Får
  • Websitet www.teamfaareraadgivning.dk
  • Nyhedsbrev for fåreavlere – 15 gange årligt
  • Via vores facebook site
  • Projekter til at styrke videnformidlingen

Derudover arbejder partnerne i Team Fårerådgivning hver især med:

  • Individuel rådgivning til fåreavler – se kontaktoplysninger
  • Undervisning på kurser

Vores faglige fokus

Team Fårerådgivning har i disse år overordnet fokus på at øget tilvækst i lammeproduktionen via bedre management. Teamet har især opmærksomhed på at udbrede mere viden om parasitter og at den viden kommer bredere ud til fåreavlere og lammeproducenter.  Det er generelt anerkendt, at der aktuelt ligger en udfordring i at få omsat eksisterende viden til systemer for behandling og forebyggelse, så fåreavlere kan udøve deres indsats mere effektivt og ensartet.

Mange af vores initiativer og projekter vil have det fokus i disse år.