Ofte stillede spørgsmål – FAQ

Hvornår er et lam kønsmodent?
De Intensive kødracer er typisk kønsmodne ved 4. mdr. alderen og naturracer ved 5. mdr. alderen. Vær opmærksom på de tidligst fødte lam, så du undgår uønsket drægtige gimmere.

 

Hvilken græsblanding skal jeg bruge?
Til græsmarker der kun skal afgræsset anbefales græsblanding 52 og græsblanding 53 til marker, der både skal bruges til slæt og afgræsning. Til engjorde som kan være lidt fugtige anbefales græsblanding 26 og til ekstrem tør jord anbefales græsblanding 24.

 

Hvor mange får kan der gå på én hektar græsjord?
Det kan man ikke svare entydig på, da græs væksten afhænger meget af om det er marker, der lægges om regelmæssigt og om de får tilført gødning. Med en god græsmarksstyring og græsmarkspleje, så vil der kunne gå 8 -10 får med lam pr. ha i perioden fra maj til august måned. Resten af året er det 4-5 får. På vedvarende græs f.eks. engjorder er antallet 5-6 får framaj til august og 3-5 får i efteråret. Fra november bør fårene ikke gå på engarealer. På naturarealer svinger udbytterne meget og der skal en specifik vurdering af, hvad arealet kan bære. Nogle arealer kun 1-4 får med lam pr. ha. Vær opmærksom på at kvaliteten af græs falder i august, så kan lam ikke holde tilvæksten, så de bør sættes på bedre græs eller tages på stald.

 

Hvornår skal jeg klippe fårene?
Der er lov for at fårene som minimum skal klippes 1 gang om året. Det tidspunkt kan være 6-8 uger inden læmning for får, der læmmer på stald. Det er også godt tidspunkt at bedømme fårenes huld. Får, der går ude hele året, der er august/september et godt tidspunkt at klippe. Vil man klippe to gange om året så passer de to tidspunkter godt.

 

Hvor mange får kan én vædder bedække?
Et vædderlam kan ca. klare 25-30 får og en vædder kan ca. klare 70 -100 får.

 

Hvordan fodrer jeg mine får bedst om vinteren?
Fåret er en drøvtygger og skal have grovfoder. Grovfoder er hø eller græsensilage, men kan også være
majsensilage eller helsæd. Halm er ikke et grovfoder. Fåret er god til at selektere kerner fra, så derfor
anbefaler vi ikke majsensilage og helsæd. En ensilageprøve kan fortælle om kvaliteten er i orden og en
foderplan fortæller, hvad der skal tilsættes grovfoderet, for at give den rette fodring med protein og mineraler, der dækker fårets behov.

 

Hvilken kornart skal jeg suppleringsfodre mine får og lam med?
I princippet kan man bruge alle kornarter. Man skal være opmærksom på at der en stor forskel på
kornarternes vægtfylde. Det betyder at foderværdien af 1,4 kg havre svarer til 1 kg byg og kun 0,9 kg hvede, samt 0,95 kg rug. Vær opmærksom på at de fylder meget forskelligt i et bæ
ger. I praksis er havre den kornart der er nemmest at undgå at overdosere til får og så den er tilmed prisbillig. Til lam vil man bruge de øvrige kornarter, som ikke fylder så meget som havren.

 

Hvorfor vokser mine lam ikke?
Der kan være flere årsager til at et lam ikke vokser. Man bør først se på om
græsset er godt nok og om arealet for fugtigt? Derefter om de er undersøgt for orm via en gødningsprøve? Får de for meget tilskudsfoder? Har de fået mineraler hele tiden – kobolt- og selenmangel
kan sætte væksten i stå hos lammene i stå. Koldt og regnfuldt vejr hæmmer foderoptagelsen og foderkvaliteten!

 

Hvad er forskellen på drægtighedssyge og mælkefeber/kalkmangel?
Når jeg selv vil behandle dyrene, hvordan ser jeg så forskel på om dyret lider af drægtighedssyge eller mælkefeber/kalkmangel. Det kan være svært at se forskel på de to lidelser, da begge sygdomme ofte rammer fårene sidst i drægtigheden. Kort og godt kan det siges, at det tager ca. 5 dage for et får at dø af drægtighedssyge. Derimodtager det kun ca. 24 timer at dø af kalkmangel. Drægtighedssyge er en langsomt fremadskridende sygdom, som skyldes energi mangel. Det starter med at fåret har nedsat appetit og er man opmærksom på dette tidspunkt og begynder at give fåret ekstra foder, så kan de fleste får reddes – men det er en meget alvorlig sygdom. Ofte har fåret ligeledes nervøse symptomer. Dyret med kalkmangel finder man ofte liggende slapt på brystet – nogle gange med bagbenene bagud som om fåret bare har lagt sig uden at være i stand til at trække bagbenene ind under kroppen. Legemstemperaturen er ofte lav og vejrtrækningen langsom. Giver dyrlægen kalk i blod åren, så rejser fåret sig straks. Hvis dyrene behandles i tide og ud fra en korrekt diagnose, så mener jeg, at fåreavleren selv kan behandle de to sygdomme. På markedet findes en produktserie ved navn Correct, som både har præparater mod drægtighedssyge og kalkmangel. Præparaterne findes i tuber, som indgives i munden med en almindelig fugepistol. Til tuberne findes ligeledes brugervenlige studser. I parentes skal bemærkes, at disse præparater desværre ikke er godkendt til brug i økologiske besætninger.

 

Hvordan behandler jeg spyflue angreb?
Det vigtigste er at rense såret og klippe ulden væk omkring såret, så man kan få et overblik over omfanget af angrebet. Er dyret meget påvirket, og er angrebet meget dybt, bør dyret aflives af dyreværnsmæssige årsager.
Behandlingen sker ved at ulden klippes væk helt ned rundt omkring såret i en brede på mindst 50 cm. Herefter sprøjter jeg såret og området omkring såret med Frontline Kutan spray (håndkøbsmiddel til lopper hos hunde.) På markedet findes flere pour-on præparater bl.a. Butoxvet Pour-on til behandling og kontrol af generende fluer hos får. Når dyrene går i områder med mange fluer, så vil jeg bestemt anbefale at behandle med ovennævnte eller et lignende præparat. Forebyggende handler det om ikke at tiltrække fluerne – så undgå derfor at lammene blive beskidte bagi pga. parasitter. Hold øje med lammene – bliver et lam urolig med kløe, så kig det grundig efter for maddiker. Hold øje med mørke pletter i ulden – det kan være starten på et maddikeangreb.

 

Hvordan undgår jeg mine lam får orm?
Det er der mange svar på, men et af dem er hyppigt foldskifte: Får med lam bør skifte fold mindst hver 3. uge før første juli; efter 1. juli mindst hver tredje uge. De må ikke komme tilbage på den første fold tidligere end en måned efter sidste græsningsperiode. Græsset må aldrig blive under 4 cm langt, der hvor fårene græsser mest.

 

Hvad er blodorm?
Hæmonchus contortus er en orm, der lever i løben (den 4. mave hos drøvtyggere). Fårene smittes, når de optager larver fra græsset. Dyrene får ikke diarre af denne orm, men blodmangel, derfor bør man tjekke øjenslimhinden og sammenligne med et Famacha kort. Det er vigtigt at være hurtigt ude, når man bliver opmærksom og så få behandlet, samt lavet en plan, så smitten kan reduceres.

 

Orf?
Når mine får har sår på patterne og lammene har det omkring munden. Hvad er det? Det er Orf – en virus sygdom, du kan læse om i<a href=”url“>Nyt om Får nr. 2.</a> Det er smitsomt også for mennesker, men der er ingen behandling, symptomerne kan blot mildnes. Woolslip Nogle af får taber ulden efter klipning. Specielt når de klippes i meget koldt vejr og staldmiljøet er koldt. Fåret klør sig ikke ved denne form for uld tab. Det er normalt, Og når det sker, så bør man strø ekstra godt, så dyrene kan putte sig i strøelsen og dermed bedre holde varmen. Får der taber ulden må ikke gå ude i vinterlignende vejr – de skal tages på stald. Klør fåret sig der hvor ulden løsner sig, så har den en form for utøj eller infektion i huden. Så er det en dyrlægeopgave at få stillet den korrekte diagnose og få behandlet dyret. Årsagen kan være fårets luseflue, tæger eller skabmider.

 

Hvordan vaccinerer jeg mine får?
I Danmark findes en vaccine Porcilis T-Brand som beskytter fåret mod stivkrampe, bløde nyrer, struck og tarmbrand. Vaccinen købes i flasker med enten 50 ml eller 100 ml. Dosis er 2 ml, som gives under huden påsiden af halsen. Anvendelse: Ikke tidligere vaccinerede får: 2 ml med 4-6 ugers mellemrum. Lam født af vaccinerede får: 2 ml ca. 12 uger efter fødsel, hvis lammet har fået
tilstrækkelig råmælk inden for de første 12 timer efter fødsel. Gentages efter 4-6 uger. Lam født af ikke-vaccinerede får: 2 ml fra 3-ugers alderen. Gentages efter 4-6-uger. Vedligeholdelse: 2 ml årligt gerne 3-4 uger før læmning. Slagtefrist: 0 døgn.

 

Hvad betyder ”slagteprocent”?
Slagteprocenten fortæller, hvor stor en del af det levende dyr, der kan anvendes til udskæringer, fars osv. Den beregnes som: slagtevægten / levende vægt x 100. Den levende vægt er dyrets vægt inden det slagtes – altså med uld, horn osv. Slagtevægten er slagtekroppens vægt uden hoved og indmad, men med knogler og fedt. Slagtevægten er det for slagteren brugbare. Fede dyr har eksempelvis en højere slagteprocent end et magert dyr. Et dyr med store kraftige knogler har en højere slagteprocent end et dyr med spinkle knogler.